Her forleden så jeg, i Aars Avis, en annonce om en tema aften, om den gamle spillemand Otto Trads. Det ville jeg da gerne være med til. Jeg havde nemlig i slutningen af 80´erne kommet en del på spillemandsmuseet i Rebild, hvor jeg dansede folkedans søndag eftermiddag.

Otto Trads var ud af en stor spillemandsfamilie, og han var en af ildsjælene i Himmerland. Der er nu lavet en DVD-film om netop Otto Trads. Og denne film ville så blive vist den aften.

 

Jeg måtte bare derned, og selvfølgelig skulle jeg da have mor Eva med. Men nej, hun skulle noget andet. Øv. Hvad skulle jeg så? Sådan lige på falderebet torsdag aften, ringede jeg til min gamle dansepartner, Rigmor fra Skørping. Ja, hun ville da gerne med, og så fik jeg travlt med at gøre mig klar. Skoene blev pudset!!! Og mig af sted..

 

Jeg skulle først have benzin på bilen. Og da jeg kom til Metax var den lukket pga. ombygning. Fik så tanket på OK. Jeg var kommet af sted uden penge, måtte så lige omkring banken og hæve lidt. Og så ellers af sted. Fik hentet min gamle dansepartner Rigmor og vi kørte til Spillemands Museet i Rebild.

Efter annoncen skulle det starte kl. 19,30. Vi kom sådan i sidste øjeblik. Vi gav 40 kr. for indgangsbilletten. Da vi kom op i salen, blev vi noget overrasket, at der var så mange mennesker.  Folk sad i lange rækker og lyttede til de 3 musikanter der spillede. Vi fik en siddeplads og ja, hvem var det der spillede. Det var såmænd Lars Lilholt, Klaus Pindstrup og Jens Jørgen Østergård. Jeg havde håbet på at Lars Lilholt ville komme!!!

 

Der blev budt velkommen. Først fortalte Lars Lilholt om hans oplevelser med spillemanden Otto Trads. Om hvordan han lærte at spille violin. Om livsglæden ved den danske folkemusik og ikke mindst den sidste gang hvor han spillede sammen med Otte Trads. Det gjorde han nemlig i Haverslev Hallen et halv års tid før Otto Trads døde. Det må have været sidst i 80érne. Jeg var der nemlig og høre Lars Lilholt spille dengang. Også dengang fortalte Lars Lilholt om hans forhold til musikken, om hvordan han var med Otto Trads og lære af ham.

 

I aftes sluttede Lars Lilholt af med at spille den sang han havde skrevet til den gamle spillemand.

Den næste, som skulle fortælle, var Klaus Pindstrup. Han startede som 12 årig med harmonika, hvor han fik lov at spille med på spillemandsmuseet om søndagen. Klaus havde lagt mærke til, at dem der spillede på violin, så ud til at have det sjovest. De kunne bedre få kontakt med danserne end dem som spillede harmonika. Klaus Pindstrup begyndte så småt at abe efter Otto Trads med violin, og inden længe kunne han spille med på violin til legestuerne om søndagen.

 

Klaus hentede Otto Trads gamle violinkasse og fiskede violinen op. Han spillede et nr. som han havde lært på musikkonservatoriet, og derefter spillede han samme nummer, men nu på Otto Trads facon. Se, det var ægte folkemusik.

Den sidste som fortalte lidt om spillemanden, var Jens Jørgen Østergård. Han kunne også fortælle hvor stor livsglæden var hos Otto Trads som den gode spillemand. Til sidst blev filmen vist om spillemanden. Den varede 38 min. Det var en varm og livsglad gammel mand, der i 1987 fortalte om sit liv som spillemand. Han ville da lige demonstrere nogle af melodierne. Han spillede faktisk 8 stykker musik i træk. Hvilken glæde og spil med øjnene og smil over hele hovedet, når han stod der med violinen. Den gamle spillemand kunne endnu som 82 årig, der i 1987.

 

Efter filmen, blev der stillet an med kaffebord. I Otto Trads ånd, blev der efter kaffen sunget en sang, som det sig hør og bør. Aftenen sluttede med folkedans, men det fik jeg så ikke med, da jeg skulle hjem. Arbejdsdag dagen efter.

Men hvor er jeg dog glad for, at jeg tog derned, for jeg har haft mange gode danse-søndage på spillemandsmuseet.

 

Hilsen Bent